17-årig anholdt: Sigtes for drabsforsøg på dreng

Den anholdte fremstilles i grundlovsforhør senere i dag

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Nordsjællands Politi har anholdt en 17-årig dreng, der mistænkes for at stå bag et knivstikkeri mod en 16-årig dreng mandag aften.

Det oplyser efterforskningsleder Henrik Gunst til Ekstra Bladet.

Episoden fandt sted kort før midnat i Kokkedal. Her blev den 16-årig dreng stukket i maven.

Nordsjællands Politi fik klokken 23.45 anmeldelsen om knivstikkeriet og sendte efterfølgende et stort antal patruljevogne til stedet. Mens den 16-årige blev kørt til behandling på hospitalet, forsøgte betjente at finde hoved og hale i, hvad der lå til grund for knivstikkeriet, men ifølge sn.dk blev opklaringen besværliggjort af, at ingen af de unge, som var til stede i Egedalsvænge, var særligt meddelsomme.

Den 17-årige mistænkte bliver fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Helsingør klokken 13 i dag, hvor han begæres varetægtsfængslet for drabsforsøg.

I forbindelse med sagen søger politiet vidner.

- Vi hører gerne fra personer, som kan bidrage med oplysninger eller har set noget i sagen, siger Henrik Gunst.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere