17-årig fængslet i sag om knivstik

32-årig stukket med kniv og efterfølgende truet på skadestue

En 17-årig dreng er blevet varetægtsfængslet i foreløbigt 12 dage i en sag, hvor han sigtes for at have knivstukket et 32-årig mand i Herlev.

Det skriver anklagemyndigheden ved Vestegnens Politi på Twitter.

Knivstikkeriet skete fredag aften ved 18.30-tiden ved en netcafé på Herlev Hovedgade.

Offeret har tilknytning til netcaféen, og motivet menes at bunde uoverstemmelser forud. Dog ikke samme dag.

Se også: Mand stukket med kniv på hovedgade

Den 17-årige er desuden sigtet for vidnetrusler i forbindelse med knivstikkeriet.

Efter at været blevet såret blev den 32-årige fragtet til Herlev Akutklinik for at blive tilset. Her var gerningsmanden også til stede.

Det var i denne forbindelse, at den 32-årige blev truet.

Ved sin anholdelse var den 17-årige i besiddelse af en Karambit kniv, der har sit udspring i computerspillet Counterstrike.