17-årig styrter i døden

Ung mand er fredag morgen afgået ved døden, efter et fald fra et lejlighed på 2.sal i Herning

En 17-årig teenager styrtede fredag morgen ud af et vindue i en lejlighed på Banegårdspladsen i Herning. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til Ekstra Bladet.

Han afgik ved døden kort efter faldet.

Ulykken fandt sted kort før klokken syv fredag, hvor den den unge mand sad i et vindue på 2.sal. Den 17-årige var i selskab med to jævnaldrende venner.

To taxachauffører overværede det fatale fald og forsøgte forgæves at genoplive drengen, indtil ambulancen kom.

- Han blev erklæret død meget hurtigt, efter ambulancen ankom, siger vagtchef fra Midt- og Vestjyllands Politi, Henrik Nielsen.

Ifølge vagtchefen kom anmeldelsen af ulykken fra en borger, som så den unge mand ligge på jorden.

Alle vidner er blevet opfordret til at søge egen læge, hvis de oplever psykiske men efter ulykken.

De pårørende til den unge mand er underrettet om ulykken.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen