174 klip i ny fartkontrol: Kører ræs i tunnel-røret

Bilisterne kører alt for stærkt på Farø-broen og i Guldborgsund-tunnellen, siger politiet efter ny fartkontrol

Se, hvordan danskerne kører her

Fartbilister bliver knaldet på stribe af politiets fotobiler i Guldborgsund-tunnellen og på Farø-broen, men de fortsætter alligevel med at køre alt for stærkt.

Det viser en fartkontrol i fredags de to steder, hvor der er en hastighedsbegrænsning på 90 km/t på motorvejen.

To ATK-biler fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters politi målte seks timer ved Guldborgsund-tunnellen og syv timer ved Farø-broen, og samlet blev 1248 bilister 'blitzet'.

447 bilister kørte for stærkt i Guldborgsund-tunnellen, og politiet uddelte 69 klip i kørekortet og en betinget frakendelse af førerretten.

801 bilister blev taget i fartkontrollen på Farø-broen, hvor 105 fik klip i kørekortet.

Se også: Fartkontrol: Knaldet med 192 km/t gennem Limfjords-tunnelen

Kørte 163 km/t i tunnel
Begge steder fra der grimme hastighedsrekorder. I Guldborgsund-tunnelen kørte en bilist 163 km/t på 90-strækningen og på Farø-broen var rekorden 148 km/t.

Det samlede bødekrav bliver på et godt stykker over 1.248.000 kr. Mindstebøden er 1000 kr., og mange af fartbilisterne får større bøder.

Fartkontrollerne skete i tidsrummet klokken 7.40 til 13.42 i Guldborgsund-tunnellen og kl. 7.35 til 14.50 på Farø-broen.

112 - 31. jul. 2015 - kl. 20:19 Fartkontrollen er sat ind: Sådan kører danskerne

- Vi har efterhånden holdt kontroller de to steder adskillige gange, og jeg kan garantere for, at det ikke er sidste gang, vi holder der, siger vicepolitiinspektør Erik Mather, leder af færdselsafdelingen hos Sydsjællands- og Lolland-Falsters politi til Ekstra Bladet.

Erik Mather har ikke regnet på den samlede bødeindtægt:

- Det handler ikke om, hvor mange bøder vi udskriver, men at få styrket trafiksikkerheden. De to steder er der to vognbaner på motorvejen, men intet nødspor, og derfor er hastigheden begrænset til 90 km/t.

- Det siger sig selv, at når man drøner gennem tunnelrøret i Guldborgsund med 163 km/t, så udsætter man både sit eget og andre bilisters liv for fare. Der skal meget lidt til, før det går galt, siger Erik Mather.

- Vi vil gerne fortælle bilisterne, at de 90 km/t altså ikke er 'vejledende'. Det er en fartgrænse, der skal overholdes af hensyn til færdsels-sikkerheden, siger han.

I forrige uge blev over 1000 bilister fotograferet de to steder, og dengang var hastighedsrekorden 172 km/t i Guldborgsund-tunnellen.

- Hvis man kører galt med den hastighed i tunnel-rører, så sker der altså noget meget alvorligt, siger Erik Mather.

Udlændinge slipper ikke
Det er ferietid, og en del udlændinge ryger i fartfælden. Men de slipper ikke nødvendigvis for at betale.

I hele Norden bliver bøderne inddrevet, og en udenlandsk bilist kan godt frakendes førerretten i Danmark, selvom kørekortet ikke fysisk bliver inddraget. Det betyder, at han kan fortsætte med at køre i hjemlandet, men ikke må køre igen i Danmark.

Politiet placerer ATK-bilerne ved Guldborgsund-tunnellen og Farø-broen, så de ikke er til fare eller ulempe. Ved tunnellen holder ATK-bilen på den 'sikre' side af autoværnet, fordi udstyret i politiets nye ATK-biler sagtens kan måle selvom ATK-bilen holder bag autorværnet.

Ved kontrollen i sydgående retning på Farø-broen i fredags, holdt ATK-bilen lige før højbroen på et græsareal væk fra motorvejen og måleudstyret blev sat ud på et stativ i vejkanten.

 

Arkivfoto: Per Rasmussen 112 - 30. jul. 2015 - kl. 07:29 Vild rekord: Så hurtigt tjente politiet fire millioner til statskassen

1 af 2 ATK-bilen kan holde i sikkerhed og bruge måleudstyret i vejkanten. Arkivfoto: Per Rasmussen
2 af 2 Ved Farø-broen brugte politiet det mobile måleudstyr på stativ. (Foto: Per Rasmussen)