18-årig anholdt: Mand stukket ned på åben gade

Under noget tumult blev en 24-årig mand søndag eftermiddag stukket ned på åben gade. Nu har politiet anholdt en 18-årig mand

Se optagelser fra gerningsstedet og politiets opklaringsarbejde her. (Video: Local Eyes)

En 24-årig mand er søndag eftermiddag i livsfare, efter at han blev stukket ned på åben gade i Fredericia. Sydøstjyllands Politi har ifølge TV2 anholdt en 18-årig mand.

Knivstikkeriet fandt sted på Korskærvej, hvor den 24-årige ved 13-tiden blev stukket i brystet.

- Vidner har set, at der var noget tumult mellem tre mænd på fortovet. Så ser de en af mændene vakle væk og falde om, fortæller vagtchef Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi til Ritzau.

Ud på eftermiddagen anholdt man så en 18-årig mand, der er sigtet for knivstikkeriet, og som mandag skal i grundlovsforhør, oplyser vagtchef Hans Hoffensetz, Sydøstjyllands Politi.

Se mere video på Local Eyes

Han siger desuden til Ekstra Bladet, at den 24-åriges tilstand er kritisk, og at han ligger på operationsbordet på Odense Universitetshospital.

Politiets teknikere er tilkaldt for at undersøge gerningsstedet nærmere, og derfor kan politiet endnu ikke sige meget om, hvad der er sket.

Den 24-årige er kendt af politiet for nogle småting, fortæller vagtchefen, der afviser, at der skulle være tale om et bandeopgør.

Vidnerne har så to mænd løbe fra stedet, efter offeret faldt om.

Ifølge TV-Syd blev det 24-årige offer også overfaldet i en lejlighed natten mellem lørdag og søndag, og politiet mener, at det har forbindelse til knivstikkeriet.

- Det er påfaldende, at offeret blev overfaldet i nat, og vi mener, at knivstikkeriet kan være afledt af opgøret i nat, så vi kigger på personkredsen omkring det, fortæller Hans Hoffensetz til TV SYD.

Derfor begyndte politiet søndag eftermiddag at lede efter gerningsmanden i ofrets bekendtskabskreds.

- Vi har spurgt os frem og på den måde fundet frem til den 18-årige, siger Hans Hoffensetz til Ritzau.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere