18-årig dømt for blodigt overfald: Tåneglene flået af offeret

Den dømte er mentalt retarderet

Overfaldet fandt sted i Legeparken i Kolding. 
Foto: skraafoto.kortforsyningen.dk
Overfaldet fandt sted i Legeparken i Kolding. Foto: skraafoto.kortforsyningen.dk

En 18-årig mentalt retarderet mand er blevet dømt for at have overfaldet en dengang 16-årig dreng i Legeparken i Kolding i juli 2016.

Den 16-årige blev fundet nøgen og stærkt forslået. Han havde store hudafskrabninger på kroppen, mange rifter, og nogle af hans tånegle var fået af.

Ifølge jv.dk blev den 18-årige kendt skyldig i overfaldet samt en lang række andre lovovertrædelser.

Anklager Marianne Iversen oplyser til avisen, at den 18-årige har fået en anbringelses-straf. Han skal således opholde sig på en institution for mentalt handicappede. Der er ikke fastsat nogen mindstetid for opholdet.

Det dengang 16-årige voldsoffer har forklaret i retten, at han havde været til fest i Legeparken, hvor han havde været ekstremt beruset. Da han blev fundet den 15.juli 2016 ved sekstiden om morgenen, anede han ikke, hvor længe han havde befundet sig på stedet.

Ifølge jv.dk  har den dømt mand ikke ønsket at anke dommen.

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere