18-årig dræbt i soloulykke

En alvorlig ulykke har kostet en 18-årig mand livet

En alvorlig soloulykke har tirsdag eftermiddag kostet en 18-årig mand livet på Roustvej ved Omme nær Esbjerg.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til Ekstra Bladet.

Udover den omkomne, der førte bilen, er også en 17-årig dreng kommet alvorligt til skade i ulykken.

Politiet oplyser til Ritzau, at bilen blandt andet ramte en gruppe træer.

- Her kommer han ud i rabatten og mister herredømmet over bilen, som kører tværs over vejen, siger Søren Strægaard, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til Ekstra Bladet.

Herefter fortsatte bilen ind på en mark og ramte en gruppe træer.

Det er endnu uvist, hvorfor manden i første omgang mistede kontrollen over bilen på stedet, hvor der blandt andet er en svag kurve.

Roustvej blev spærret som følge af den alvorlige ulykke, der skete kort før klokken 17 tirsdag, men vejen blev åbnet op igen klokken 19.45.

Forinden havde blandt andet en bilinspektør arbejdet på stedet, og hans rapport skal være medvirkende til at forklare, hvordan ulykken skete.

De pårørende til de to unge mænd er underrettet, oplyser politiet.

Skærm

Hent flere
Hent flere