18-årig fodboldspiller død under træning

En 18-årig mand mistede torsdag aften livet i forbindelse med en fodboldtræning i Herning Fremad. Manden faldt pludselig om under opvarmningen

Et tragisk dødsfald rystede torsdag aften Herning Fremad.

Det skriver Herning Folkeblad.

En 18-årig mand fra U19-holdet var i gang med at varme op med sit hold, da han pludselig kollapsede på grønsværen.

- Under opvarmningen skulle spillerne ned og ligge på græsset. Der får han det dårligt og mister bevidstheden. En træner og en voksen spiller går straks i gang med hjertemassage, og ambulancen bliver tilkaldt, fortæller klubformand Brian Pedersen til Herning Folkeblad.

Efterfølgende blev han kørt på Skejby Sygehus, men hans liv stod ikke til at redde.

- Det er forfærdeligt. Nu skal familien bare have fred, siger formanden for Herning Fremad.

Den 18-åriges familie var til stede på hospitalet, da deres kære mistede livet.

Ekstra Bladet har forsøgt at rette henvendelse til Brian Pedersen, men han har ikke svaret på vores opkald fredag aften.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere