18-årig: Jeg blev tvunget til at lokke taxachauffør i baghold

Ung mand erkender at have lokket taxachauffør i baghold, men påstår, at han ikke deltog i volden. Den 65-årige taxachauffør blev tæsket ihjel

Taxachauffør Johnny Henriksen, 65, blev dræbt under et røveri. (Privatfoto)
Taxachauffør Johnny Henriksen, 65, blev dræbt under et røveri. (Privatfoto)

RETTEN PÅ FREDERIKSBERG (Ekstra Bladet): Det var ikke den 18-årige tiltalte, men derimod tre andre, der tævede den 65-årige TaxiNord-chauffør Johnny Frederiksen ihjel i Bellahøj i København 31. oktober sidste år.

Det påstår i hvert fald den 18-årige selv. Han er torsdag blevet afhørt i Retten på Frederiksberg, hvor sagen mod ham og en jævnaldrende kammerat er startet. De to unge mænd er blandt andet tiltalt for røveri og dødsvold mod taxachaufføren, der var blevet bestilt via et telefonopkald.

Se også: 18-årige nægter dødsvold: Johnny blev tævet ihjel for 1000 kroner

De to unge mænd nægter sig begge skyldige i vold med døden til følge, men den ene, M, erkender medvirken til røveri. Det var ham, der foretog opkaldet til taxacentralen og lokkede den 65-årige Johnny Frederiksen i baghold - ifølge ham selv fordi han blev tvunget til at gøre det af to mænd, der var ældre end ham selv.

- Jeg skulle mødes med en kammerat i Bellahøj Nord, og vi skulle ind til byen, forklarede M i retten. Selv boede han på det tidspunkt med sin familie i Bellahøj Syd og gik derfor ned for at mødes med kammeraten, som han ikke vil sætte navn på.

'To ældre beordrede røveri'
- Jeg fik øje på min kammerat, som var sammen med to andre, og der vidste jeg, at der var noget galt - for vi havde kun aftalt at mødes os to. De to andre var ældre og ikke nogle flinke typer, lød det fra M, som heller ikke ville give navnene på de to ældre fyre, fordi han angiveligt ikke er helt sikker på, hvem de var.

Ifølge M havde hans kammerat nogle problemer med de to ældre fyre, som mente, at kammeraten havde taget røven på dem. Derfor ville de have, at han hjalp med et røveri mod en taxachauffør.

- Jeg forsøgte at høre dem, om der ikke var en anden udvej. Jeg var lige kommet ud af fængslet og ville ikke rodes ind i noget. Jeg prøvede også at give dem penge. Men det afviste de, forklarede den 18-årige i retten.

Politifolk arbejder på gerningsstedet, hvor den 65-årige Johnny Henriksen blev overfaldet så voldsomt, at han mistede livet. (Foto: Kenneth Meyer) 112 - 4. okt. 2015 - kl. 23:23 Teenagere tiltalt: Tævede 65-årig taxachauffør ihjel

De fire mænd fulgtes til Herbergsvej, hvor 18-årige M blev bedt om at ringe og bestille en taxa.

- Jeg bad igen om en anden udvej, men så fik jeg slag og blev truet. Jeg var kun 17 år på det tidspunkt og blev stresset og vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Så jeg gjorde bare, hvad der blev sagt.

Han bestilte taxaen og formanede flere gange i løbet af opkaldet, som blev afspillet i retten, at der skulle være cykelstativ med. Kort efter kom den intetanende og sagesløse Johnny Henriksen til stedet.

Bad om cykelstativ
- De andre gemte sig, og jeg gik stille og roligt hen til ham og bad ham tage et cykelstativ frem. Han svarede 'ja, selvfølgelig', og da han så havde åbnet bagklappen, så kom de andre frem og sagde, at det var et røveri og bad ham tie stille, forklarede M, som ifølge eget udsagn stod ved taxaens forreste dør hele optrinnet igennem.

- Han begyndte at at råbe, jeg kan ikke huske hvad. Måske på hjælp. Og så opstod der tumult og kaos. Det hele gik så hurtigt. Jeg nåede ikke at se det hele, men han blev slået med en lang metalgenstand og sparket.

Da vidner begyndte at haste til, stak de fire mænd af, lød M's forklaring. Selv tog han i byen og festede med sine venner på.
Et døgn senere døde Johnny Henriksen af sine voldsomme kvæstelser.Se også: Mindet af venner og kolleger: Johnny blev tæsket ihjel

Se også: Familie til dræbt taxa-chauffør vil samle penge ind til voldsofre

At der skulle være to ældre mænd involveret i dødsvolden, er ikke bakket op af anklageskriftet. Heri fremgår det, at politiet mener, der er tale om to gerningsmænd, der i forening har planlagt det voldelige røveri - den 18-årige M og hans jævnaldrende kammerat L.

Om det er L, der er kammeraten, som M omtalte i sin vidneforklaring, er uvist. Han har kategorisk nægtet at opgive navne, og L selv nægter sig skyldig. Han skal først afhøres på sagens næste retsdag, som er den 4. november.

Ekstra Bladet følger sagen...

Politifolk arbejder på gerningsstedet, hvor den 65-årige Johnny Henriksen blev overfaldet så voldsomt, at han mistede livet. (Foto: Kenneth Meyer)
Politifolk arbejder på gerningsstedet, hvor den 65-årige Johnny Henriksen blev overfaldet så voldsomt, at han mistede livet. (Foto: Kenneth Meyer)