18-årig kvinde afviste mand: Så blev hun slået bevidstløs

Politiet i Manchester har frigivet en video af det voldelige overfald og efterlyser nu tre mænd

En voldsom video afslører det sekund, hvor en kun 18-årig teenager med et enkelt knytnæveslag bliver slået bevidstløs, fordi hun netop har fortalt en gruppe på tre mænd følgende: 'Undskyld, men jeg er ikke interesseret i jer'.

Gabrielle Walsh og hendes også 18-årige ven Kyle McKeown blev overfaldet, da de netop havde forladt en natklub i centrum af Manchester lørdag den 13. juli. Gabrielle fik et stort mærke på venstre side af ansigtet samt et hævet blåt øje.

På overvågnings-videoen kan man se en mand iført en sort t-shirt med stor kraft lange et knytnæveslag direkte i ansigtet på Gabrielle, så hun falder bevidstsløs til jorden. Det er også den samme mand, der skændes med Kyle, før han også slår Kyle til jorden med et enkelt knytnæveslag.

Det skriver flere medier heriblandt Manchester Evening News og Metro 

Politiet i Manchester efterlyser nu også de angiveligt skyldige med en video-optagelse af overfaldet samt stillbilleder. Og Gabrielle Walsh har også lagt flere opslag ud omkring sagen på sin Facebook:

Efter det voldelige overfald flygtede de tre mænd fra gerningsstedet, hvor de blev fanget på overvågningskameraet. Politiet i Manchester har siden kaldt overfaldet for både 'frastødende' og 'kujonagtigt'. Videoen er også blevet offentliggjort i håb om at finde frem til gerningsmændene.

Disse tre mænd efterlyses nu af politiet i Manchester for et groft overfald mod to unge teenagere. (Foto: Greater Manchester Police)
Disse tre mænd efterlyses nu af politiet i Manchester for et groft overfald mod to unge teenagere. (Foto: Greater Manchester Police)
 

Kriminalchef Ben Lomax har sagt følgende om overfaldet:

'Der var adskillige folk, der både har set de tre mænd begå overfaldet samt efterfølgende flygte fra gerningsstedet. Adskillige folk hastede frem for at hjælpe de to teenagere kort efter angrebet. Det er vi taknemmelige for. Forestil dig, at det var et af dine familiemedlemmer, der blev udsat for den slags vold. Så ville du også håbe på, at gerningsmændene bliver anholdt.'

Gabrielle Walsh har siden overfaldet taget øjendråber på grund af sine skader i øjet:

- Jeg kan stadig ikke se ud af det ene øje. Når jeg åbner øjet er alt i en gul farve.

Her flygter manden i den sorte t-shirt, der leverede de hårde knytnæveslag mod de to teenagere. (Foto: Greater Manchester Police)
Her flygter manden i den sorte t-shirt, der leverede de hårde knytnæveslag mod de to teenagere. (Foto: Greater Manchester Police)
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere