18-årig overfaldet med baseball bat

Politiet søger vidner til groft overfald på teenager

Nordjyllands Politi modtog fredag aften en anmeldelse om vold begået i Hjørring. Her blev en ung mand på 18 år fra Hirtshals overfaldet af to mænd i Korsgade eller kongensgade.

Overfaldet skete ifølge Nordjyllands Politi natten til fredag omkring klokken 04.00, og under overfaldet benyttede gerningsmændene tilsyneladende et baseball bat mod den 18-årige. 

Teenageren er ifølge politiet nu indlagt på Ålborg sygehus med kæbebrud og flere knubs.

- Vi har ikke kunne afhøre ham endnu, men håber, at han er klar nok til det senere i dag, siger vagtchef Martin Elkjær til Ekstra Bladet, der ellers ikke kan sige ret meget andet om sagen på nuværende tidspunkt.

Politiet blev først gjort opmærksom på overfaldet flere timer efter gerningstidspunktet. Det er ikke den 18-årige selv, men derimod hans mor, som har anmeldt overfaldet til politiet sent fredag aften.

Den 18-årige skal lørdag formiddag afhøres af politiet. En enkelt gerningsmand er anholdt og en anden har meldt sig selv. Politiet kan på nuværende tidspunkt sige, om den 18-årige har brækket kæben efter slag med battet eller efter knytnæveslag.

I forbindelse med efterforskningen søger Nordjyllands politi eventuelle vidner, som kunne have overværet overfaldet.

Politiet kan kontaktes på 114.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere