18-årig stukket ned i København

Det er endnu uklart, hvad der er foregået

Politiet har spærret af foran biblioteket. Foto: Kenneth Meyer
Politiet har spærret af foran biblioteket. Foto: Kenneth Meyer

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Opdateret klokken 18.29: Politiet vurderer ikke, at hændelsen er banderelateret

En 18-årig mand er blevet stukket ned på Blågårds Plads i bydelen Nørrebro i København.

Politiet er derfor til stede og undersøger gerningsstedet, efter de fik meldinger klokken 17.03 om et muligt knivstikkeri.

Gerningsmanden er på fri fod og løb i retning mod Korsgade, fortæller vidner ifølge politiet.

- Der er en sygeplejerske, der har lagt en årepresse på en person på stedet. Vi er ved at undersøge, hvad der er sket, siger Leif Hansen, vagtchef ved Københavns Politi, til Ekstra Bladet.

Knivstikket er sket i forbindelse med et skænderi og slagsmål.

Der lå blod på gaden efter knivstikkeriet. Foto: Kenneth Meyer
Der lå blod på gaden efter knivstikkeriet. Foto: Kenneth Meyer

- Nogen har set en mand, der løb fra et slagsmål. Men jeg har ikke noget signalement på ham. Lige nu ved vi heller ikke, hvor mange, der er involveret, siger vagtchefen.

Politiet har undersøgt gerningsstedet, hvor de blandt andet brugte politihunde.

Ekstra Bladets mand på stedet fortæller, at der er spærret et område af foran biblioteket på pladsen.

- De har været her og spule med vand for at fjerne blod, fortæller han.

Forurettede er blevet stukket i låret, men er uden for livsfare og er til behandling på hospitalet.

Politiet vurderer ikke, at hændelsen er banderelateret.

1 af 3 Foto: Kenneth Meyer
2 af 3 Foto: Kenneth Meyer
3 af 3 Politiet har spærret af foran biblioteket. Foto: Kenneth Meyer