18-årig udleveret fra Sverige: Sigtes for dobbelt-mordet i Herlev

Politiet venter nu på at få hans 17-årige fætter udleveret, når en svensk domstol har vurderet sagen

Der var mindst fem gerningsmænd om drabet i Herlev. Nu er fire mistænkte anholdt. Den ene, 19, fremstilles torsdag ved Retten i Glostrup efter anholdelsen i Stockholm i mandags. Foto: Kenneth Meyer
Der var mindst fem gerningsmænd om drabet i Herlev. Nu er fire mistænkte anholdt. Den ene, 19, fremstilles torsdag ved Retten i Glostrup efter anholdelsen i Stockholm i mandags. Foto: Kenneth Meyer

Politiet har fået udleveret en 18-årig mand fra Sverige, der sigtes for dobbelt-drabet på to bandemedlemmer i Sennepshaven i Herlev 25. juni.

Den 18-årige fremstilles ved Retten i Glostrup i eftermiddag med krav om varetægtsfængsling. Tilbage i Sverige sidder mandens 17-årige fætter, der også er begæret udleveret. Politiet forventer, at han snarest også kommer til Danmark.

Både den 18-årige og hans 17-årige fætter er knyttet til den svenske bande Dødspatruljen ligesom to tidligere fængslede på 19 og 21 år.

Dødsofrene var to medlemmer af banden 'Shottaz' på 21 og 23 år. 'Shottaz' har siden 2015 ligget i en blodig konflikt med Dødspatruljen.

Se også: Efter dobbelt-drab i Herlev: Mindst to drabsmænd er på fri fod

Selvom Københavns Vestegns politi nu har fire sigtede bag tremmer, mangler der stadig flere medgerningsmænd.

Vidner så fem gerningsmænd ved den sølvgrå Audi, som drabsmændene flygtede i. Også en videooptagelse foretaget af et vidne viser fem gerningsmænd.

- Men der kan have været flere, som har medvirket, siger efterforskningsleder Flemming Madsen.

Ifølge politiets sigtelse mod de fire unge mænd af somalisk afstamning, er der mindst to medgerningsmænd på fri fod.

- Der er meget efterforskning endnu i sagen, men vi er kommet et godt stykke vej, siger Flemming Madsen.

Se også: 19-årig lader sig frivilligt udlevere efter anholdelse for dobbeltdrab

12. juli blev de tre svensk-somaliere varetægtsfængslet 'in absentia' ved Retten i Glostrup med henblik på en nordisk arrestordre, og 15. juli slog svensk politi til i Stockholm og anholdt de to fætre og en 19-årig.

Den 19-årige lod sig hurtigt frivilligt udlevere til Danmark, mens fætrene strittede imod en udlevering, som så skulle forbi en svensk domstol først.

I forvejen havde fået varetægtsfængslet en 21-årig, der anses som ledende medlem af Dødspatruljen. Han blev anholdt i Bispehaven i Aarhus af politiets aktionsstyrke, AKS, som han forsøgte at undslippe ved at kravle ud på en gesims i flere etagers højde.

Alle de sigtede nægter sig skyldig, men er fængslet bag lukkede døre for at beskyttes politiets efterforskning.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere