18-årige Kendrick hyldes – døde for at redde kammeraterne

Kendrick Castillo, 18, døde som den eneste under skoleskyderi i USA. Nu fortæller venner og familie om hans heroiske indsats

18-årige Kendrick Castillo ville have fået sit eksamensbevis om et par uger. Han blev som den eneste dræbt, da to personer åbnede ild på et gymnasium i Colorado, USA.
18-årige Kendrick Castillo ville have fået sit eksamensbevis om et par uger. Han blev som den eneste dræbt, da to personer åbnede ild på et gymnasium i Colorado, USA.

En 18-årig gymnasieelev, Kendrick Castillo, hyldes som en helt i USA, fordi han ofrede sit liv og stoppede en elev, der tirsdag åbnede ild i et klasseværelse på STEM School Highlands Ranch i Colorado.

Kendrick Castillo blev ramt af flere skud, da han satte sig til modværge og var med til at overmanden skytten. Castillo døde senere af sine sår, bekræfter myndighederne.

- Han var en særlig helt, siger familien til Joshua Jones, der var til stede i klasselokalet under episoden og blev såret af to skud.

Gymnasieelev Brendan Bialy fortæller, hvordan Kendrick Castillo satte sig til modværge, da der blev åbnet ild mod skoleklassen. Foto: AFP
Gymnasieelev Brendan Bialy fortæller, hvordan Kendrick Castillo satte sig til modværge, da der blev åbnet ild mod skoleklassen. Foto: AFP
 

Kendrick Castillos far, John, siger, at han ikke er overrasket over, at sønnen uden tøven skred til handling.

- Han var den bedste knægt i verden, siger en knust John Castillo i et interview med lokalt tv.

Koordineret angreb
Kendrick Castillo var den eneste person, som mistede livet, da to bevæbnede elever ifølge politiet åbnede ild i to klasselokaler i et koordineret angreb.

En af de mistænkte, 18-årige Devon Erickson, blev onsdag fremstillet i retten i Colorado og sigtet for drab og drabsforsøg. En mindreårig elev, der ikke er identificeret, er også anholdt i sagen.

18-årige Devon Erickson blev onsdag fremstillet i retten i Colorado. Foto: Reuters
18-årige Devon Erickson blev onsdag fremstillet i retten i Colorado. Foto: Reuters

Tre i kritisk tilstand
I alt otte elever blev såret af skud. Tre af ofrene er i kritisk tilstand og er blevet opereret på lokale hospitaler. Alle de sårede er alle 15 år eller ældre.

Den lokale politichef, Tony Spurlock, oplyser, at motivet til skyderiet endnu ikke er fastslået. Han oplyser desuden, at de to mistænkte ikke var kendte af politiet.

- De var ikke nogen, vi havde på radaren, siger Tony Spurlock ifølge nyhedsbureauet Associeted Press.

Den lokale politichef, Tony Spurlock. Foto: AFP
Den lokale politichef, Tony Spurlock. Foto: AFP

Se også: Nyt skoleskyderi i USA: Ni skudt af klassekammerat

Skyderiet fandt sted en måned efter 20-årsdagen for massakren på Columbine High School, der blot ligger otte kilometer fra STEM School Highlands Ranch.

Dengang blev 12 elever og en lærer dræbt, mens 24 elever blev såret.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere