19-årig dansker anholdt i Tyskland for voldtægt

I forbindelse med en voldtægt af 17-årig pige 10. december er en 19-årig mand nu anholdt

Syd- og Sønderjyllands Politi har fået udleveret en 19-årig dansk mand, som blev anholdt i Tyskland for en voldtægt af en 17-årig pige begået 10. december i Aabenraa.

Den 19-årige, der er bosiddende i Aabenraa, blev anholdt 3. februar og efterfølgende udleveret til dansk politi, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelse.

Der er nu alt i fem personer anholdt i sagen.

Politiet anholdt den 12. december fire mænd i alderen fra 22 til 29 år og sigtede dem for voldtægt og medvirken til voldtægt. Tre af de oprindeligt fire anholdte blev varetægtsfængslet, mens den fjerde gik fri. Han er dog stadig sigtet i sagen.

Den 19-årige nægter sig skyldig og har taget forbehold for kære af varetægtsfængslingen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere