19-årig fængslet for voldtægtsforsøg på ungdomshøjskole

En teenagepige vågnede ved, at en ung mand sad overskrævs på hende

Egå Ungdomshøjskole. (Foto: Google Maps)
Egå Ungdomshøjskole. (Foto: Google Maps)

Går du på skolen, eller ved du noget om sagen, så tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

To piger på en ungdomshøjskole i Egå fik sig natten til lørdag noget af en forskrækkelse, da de vågnede ved, at en ung mand var trængt ind i deres værelse.

Manden sad overskrævs på den ene af pigerne - ifølge politiet med henblik på at forgribe sig på hende - men stak af, da pigen gjorde modstand.

Se også: Teenager anmelder voldtægtsforsøg på ungdomshøjskole

Østjyllands Politi anholdt senere den formodede gerningsmand - en 19-årig mand - som er blevet sigtet og varetægtsfængslet i fire uger for voldtægtsforsøg. Derudover er politiet sparsomme med oplysninger i sagen.

Egå Ungdomshøjskole har elever i alderen 16-19 år, som bor på skolen i mellem 19-25 uger.

Ved du noget om sagen, så tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)