19-årig fik bank i frisørsalon: Politi massivt til stede i kystby

Syd- og Sønderjyllands Politi kan endnu ikke sige, om sagen har relationer til den verserende bandekonflikt

Politiet er talstærkt tilstede. Video: Local Eyes

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

En 19-årig mand har torsdag eftermiddag fået så gevaldige bank i en frisørsalon i Nørregade i Esbjerg, at politiet efterfølgende har sat en større indsats i værk for at finde frem til gerningsmændene.

Det oplyser vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Mads Lervad Gammelmark, til Ekstra Bladet.

Politiet modtog en anmeldelse klokken 15.51. Anmeldelsen gik på, at fire mænd skulle have overfaldet den 19-årige med knytnæveslag, ligesom de også skulle have truet ham med kniv.

Den unge mand skulle dog alene være kommet lettere til skade.

Til Ekstra Bladet fortæller Mads Lervad Gammelmark, at det endnu er uklart, om hændelsen har relation til den verserende bandeuro i Esbjerg.

- Vi kan simpelthen ikke sige det endnu, siger Mads Lervad Gammelmark.

Politiet skriver selv i en pressemeddelelse, at man er massivt til stede flere steder i Esbjerg.

Hvorfor rykker i så massivt ud i forbindelse med en måske overskuelig sag om vold?

- Der er jo tale om en voldssag, og den efterforsker vi med det, vi nu finder nødvendigt, siger vagtchefen.

Kort efter klokken 18 er der endnu ikke nogen anholdte, oplyser vagtchefen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere