19-årig knivdræbt: Nyt om øvrige ofre

Fortsat jagt på gerningsmænd til knivstikkeri, der kostede ung mand livet

Politiet på gerningsstedet, hvor den 19-årige blev dræbt af knivstik nytårsaften. Foto: Kenneth Meyer

Ved noget om sagen, så tip os på sms/mms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

Politiet leder stadig bredt i jagten på gerningsmændene bag knivdrabet på en 19-årig mand, der udspandt sig ved 04-tiden om morgenen efter nytårsaften i det indre København.

- Vi har nogle signalementer baseret på ofrenes forklaringer, og der også afhørt flere vidner, fortæller Brian Belling, chef for afdelingen for personfarlig kriminalitet, Københavns Politi.

112 - 2. jan. 2019 - kl. 16:19 Nytårs-drabet er uopklaret: Måske har du fotos af de eftersøgte knivstikkere

Han oplyser, at politiet foreløbigt ikke har nogen direkte spor, der peger i retning af gerningsmændene.

- Ifølge vores foreløbige vurdering var der tale om en konfrontation mellem to grupper. Begge på fire-fem personer. Episoden varede fem til ti minutter i det hele.

Det var her ved 7Eleven-kiosken, at sagen tog sin begyndelse, og der var samtidig her, at ofrene efterfølgende søgte hen. Foto: Kenneth Meyer
Det var her ved 7Eleven-kiosken, at sagen tog sin begyndelse, og der var samtidig her, at ofrene efterfølgende søgte hen. Foto: Kenneth Meyer

- Den begyndte med et skænderi ud for 7Eleven kiosken i Gothersgade. Derefter bevægede det sig op af Gothersgade og borgergade, hvor episoden kulminerede med knivstik ud for restauranten Cantina. Her blev fire personer stukket med kniv. Blandt andet den nu dræbte 19-årige, fortæller Brian Belling.

De andre, der blev kvæstet af knivstik, var venner til den dræbte 19-årige.

- De søgte ned til kiosken igen efter episoden, tilføjer Brian Belling.

Ingen af de kvæstede har en historik af politi-mæssig interesse.

112 - 1. jan. 2019 - kl. 16:27 19-årig blev dræbt med flere knivstik

Ud over den dræbte blev også en af de andre knivstukne alvorligt såret.

- Han har det efter omstændighederne bedre, hans tilstand er ikke længere kritisk, siger Brian Belling.

I forhold til gerningsmændene ønsker Brian Belling foreløbigt ikke at offentliggøre et muligt signalement.

Politiet hører fortsat gerne fra vidner, der måtte have set noget, hørt noget eller på anden vis kender til sagen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere