19-årig mand anholdt for terrorplaner i London

Politiet i London oplyser, at det siden fredag har anholdt to unge mænd for at forberede terrorhandlinger

En 19-årig mand er onsdag aften blevet anholdt i Hertfordshire i det sydlige London. Manden er sigtet for "forberedelse af terrorhandlinger".

Det oplyser britisk politi i en pressemeddelelse.

Manden blev anholdt klokken 18.57 på gaden i Bishop's Stortford i Hertfordshire cirka 60 kilometer fra det centrale London.

Det vides endnu ikke, hvad politiet lægger til grund for anholdelsen.

Onsdagens anholdelse hænger sammen med en anden anholdelse fredag. Her blev en 18-årig mand ligeledes anholdt for "forberedelse af terrorhandlinger".

Politiet fortsætter efterforskningen på en adresse i byen, oplyser det.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere