19-årig ramt af skud: To mænd efterlyses

Politiet efterlyser en blå Ford i forbindelse med et skyderi i Holbæk

Politiet efterlyser en bil med to mænd i forbindelse med et skyderi tirsdag aften i Holbæk, hvor en 19-årig mand blev ramt i skulderen.

Det oplyser kommunikationsmedarbejder Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi til Ekstra Bladet.

Se mere video på localeyes.dk

Den 19-årige slap nådigt fra skudepisoden og er udskrevet fra hospitalet igen. Han bliver natten til onsdag afhørt om episoden, oplyser politiet.

- Offeret bliver afhørt lige nu, og så må vi se, om vi kan komme et skridt videre. Vi forsøger at få belyst motivet, siger kommunikationsmedarbejder Martin Bjerregaard.

Skød målrettet mod offer
Klokken var 21.00, da en bil med to mænd ifølge politiet åbnede ild mod den 19-årig mand i Ladegårdsparken Vest i Holbæk.

Den ene af de to mænd skød målrettet mod offeret ud gennem bilruden. Derefter kørte bilen mod Gl. Ringstedvej, hvor den forsvandt i ukendt retning.

Skyderiet fandt sted i Ladegårdsparken Vest i Holbæk. Foto: Per Rasmussen
Skyderiet fandt sted i Ladegårdsparken Vest i Holbæk. Foto: Per Rasmussen
 

Politiet efterlyser en blålig Ford stationcar på såkaldte papegøjeplader. Politiet har dog ingen oplysninger om bilens model eller årgang.

Politiet kan heller ikke give et detaljeret signalement af de to mænd i bilen.

- Det var mørkt, og vi kan ikke få en nærmere beskrivelse af de to mænd fra vidnerne, siger Martin Bjerregaard.

I forbindelse med de tekniske undersøgelser på gerningsstedet har politiet fundet både patronhylstre og et skudhul i en parkeret bil.

Politiet har foretaget tekniske undersøgelser på gerningsstedet. Foto: Per Rasmussen
Politiet har foretaget tekniske undersøgelser på gerningsstedet. Foto: Per Rasmussen

Efter skudepisoden var politiet massivt til stede i Ladegårdsparken Vest og i Holbæk by med henblik på eftersøgning på de formodede gerningsmænd.

De seneste uger har der været sammenstød mellem rockergruppen Bandidos og en gruppering fra boligområdet Vangkvarteret i Holbæk.

17. oktober blev der oprettet to visitationszone i Holbæk, men Ladegårdsparken, der er et socialt boligbyggeri, ligger ikke inden for det område.

Politiet ønsker fortsat at høre fra vidner til skudepisoden. Politiet kan kontaktes på telefonnummer 114.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere