19-årigt sigtet som hvidt bud: Ville sælge to kilo kokain

Politiet har anholdt en tredje 19-årig mand, som sigtes for at have været hvidt bud i sag om besiddelse af mere end to kilo kokain, der skulle sælges på gaden

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En 19-årig mand er blevet anholdt og sigtet som hvidt bud i en sag, der handler om besiddelse med henblik på videreoverdragelse af ikke under to kilo kokain.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Den unge mand blev anholdt mandag klokken 12.04 i forbindelse med en sag om salg af narko på gadeplan, oplyser politiet.

I forvejen sidder en anden 19-årig varetægtsfængslet i samme sag, og tidligere er en tredje 19-årig mand blevet idømt fem års fængsel for besiddelse med henblik på videreoverdragelse af to kilo kokain.

Han blev dømt for at have solgt kokain på gaden hen over foråret og sommeren i 2019.

Se også: 19-årig får narkodom

Politiet ransagede i december en adresse i Næstved, hvorfra politiet havde formodning om, at der gennem en længere periode er blevet solgt kokain på gadeplan i Næstved. Under ransagningen blev der fundet 20 gram kokain og et større kontantbeløb, og det er den efterfølgende efterforskning, som har ført til endnu en anholdelse i sagen, oplyser politiet.

Politiinspektør Kim Kliver fortæller, at der har været tale om en omfattende efterforskning.

- Efter politiets opfattelse er der tale om endnu et af de såkaldte hvide bude, der står for distribution af hårde stoffer på gadeplan. Vi ser med stor alvor på de personer, der skånsesløst tjener penge på andres afhængighed og ulykke, siger Kim Kliver.

Den 19-årige fremstilles i grundlovsforhør senere tirsdag med krav om varetægtsfængsling.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere