19 personer dræbt af tornado i USA

En kraftfuld tornado har taget 19 liv i Tennessee, USA

Video/redigering: Reuters via Ritzau Scanpix/Signe Skov

19 personer er omkommet, efter en voldsom tornado har hærget Tennessee i USA siden tirsdag morgen lokal tid.

Tornadoen har skabt massive ødelæggelser hen over flere kilometer.

Det skriver lokalmediet Tennessean.

Myndighedernes talskvinde Maggie Hannan bekræfter, at 19 personer er dræbt fordelt på fire amter.

I alt er 14 personer døde i Putnam County, mens to personer er omkommet i både Wilson County og Davidson County. En enkelt person er død i Benton County.

- Der er stor risiko for, at der vil komme flere (dræbte, red.), sagde guvernør Bill Lee under en pressekonference tirsdag morgen, da det samlede dødstal stadigvæk var under ti.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Her bliver en beboer hjulpet væk af en redningsarbejder. Foto: Ritzau Scanpix
Her bliver en beboer hjulpet væk af en redningsarbejder. Foto: Ritzau Scanpix
 

Voldsomme ødelæggelser
I Nashville er mindst 40 bygninger kollapset forskellige steder i byen, oplyser byens brandvæsen.

Flere vinduer er blevet blæst itu, og flere elledninger er blevet revet i stykker som konsekvens af tornadoens hærgen.

Tornadoen har også skabt massive ødelæggelser i andre byer, hvor huse er blevet jævnet med jorden.

- Vi har mennesker, der er meldt savnet (...), så lige nu forsøger vi at etablere en kommandopost, lyder det fra Putnam County-sheriffen, Eddie Farris.

Han fortæller, at alle hans medarbejdere er kaldt på arbejde, og flere går fra hus til hus for at tjekke, at folk er okay.

Ødelæggelserne i billeder.

1 af 9 
2 af 9  Redningsarbejdere knokler for at befri Shirley og Bill Wallace, der er fanget i murbrokkerne.
3 af 9  Shirlet Wallace blev befriet fra murbrokkerne og bæres væk af en redningsarbejder.
4 af 9 
5 af 9  Folk var på gaden for at besigtige ødelæggelserne.
6 af 9  En lastbiltrailer ligger på taget af et hus i byen Cookeville.
7 af 9  Koncertstedet East Music blev raseret af tornadoen.
8 af 9 
9 af 9