2-årig pige hårdt såret: Ramt af flaske kastet fra tog

Whisky-flasken blev kastet ud af et såkaldt 'party-tog' i Tyskland

Her er party-toget stoppet af politiet i byen Greven.  Politiet foretog afhøringer af samtlige passagerer på toget. (Foto: Ritzau Scanpix)
Her er party-toget stoppet af politiet i byen Greven. Politiet foretog afhøringer af samtlige passagerer på toget. (Foto: Ritzau Scanpix)

En kun to-årig pige fra Kamen lidt uden for Dortmund i Tyskland er blevet alvorligt kvæstet, fordi hun blev ramt af en whisky-flaske, der blev kastet ud af et passerende tog.

Den lille pige gik sammen med sin far op ad en trappe ved tog-stationen i Kamen i fredags, da hun blev ramt i hovedet af flasken. Hun var i flere timer i alvorlig livsfare, men fik det meget bedre efter en vellykket operation. Den to-årige pige er stadig indlagt på en intensiv-afdeling, men hendes tilstand bliver nu af lægerne bedømt som stabil.

Det skriver flere medier heriblandt Bild, Spiegel og Merkur

Det tyske medier skriver, at det drejede sig om et såkaldt party-tog, der var kørt fra den tyske storby Köln med ca. 500 personer ombord på toget. Efter den alvorlige ulykke blev toget efterfølgende stoppet i byen Greven og gennemsøgt af ca. 100 politibetjente, der i forbindelse med efterforskningen afhørte samtlige passagerer, samt fik adgang til passager-listen over de rejsende.

Politiet mødte talstærkt op for at efterforske sagen om whisky-flasken, der angiveligt var kastet ud af et tog. (Foto: Ritzau Scanpix)
Politiet mødte talstærkt op for at efterforske sagen om whisky-flasken, der angiveligt var kastet ud af et tog. (Foto: Ritzau Scanpix)

31-årige mand anholdt
Politiet har i forbindelse med en intensiv efterforskning sigtet en 31-årig mand for gerningen.

Party-toget havde kurs mod den tyske ø Norderney. Og på tilbagevejen mod Köln blev samtlige passagerer ifølge politiets talsmand Dana Seketa igen afhørt af politiet, der denne gang viste dem en whisky-flaske magen til den, der var blev kastet ud af toget. Den var nemlig blevet smadret i forbindelse med ulykken. Det gav pote for politiet, der efterfølgende fandt frem til den 31-årige mand.

Han har til politiet forklaret, at whisky-flasken røg ud af vinduet, da han skulle flytte en kuffert i en tog-kupé.

1 af 2 Politiet mødte talstærkt op for at efterforske sagen om whisky-flasken, der angiveligt var kastet ud af et tog. (Foto: Ritzau Scanpix)
2 af 2 Her er party-toget stoppet af politiet i byen Greven. Politiet foretog afhøringer af samtlige passagerer på toget. (Foto: Ritzau Scanpix)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere