20-årig fængsles for medvirken til drab

Efter grundlovsforhør fredag er en 20-årig mand fortsat sigtet for medvirken til manddrab. Han varetægtsfængsles i tre uger

En 20-årig mand er fredag blevet varetægtsfængslet i tre uger, sigtet for medvirken til drabet på en 27-årig mand i Akacieparken i Valby 9. september.

Han blev fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre ved Retten på Frederiksberg, og det er uvist, hvordan han stiller sig til sigtelsen.

Det 27-årige drabsoffer, som var dansk med somalisk oprindelse, døde efter et masseslagsmål, hvor han blev stukket med kniv.

Efterforskningsleder Brian Belling oplyste torsdag til Ekstra Bladet, at efterforskningen af sagen skrider planmæssigt frem.

- Det er en del af efterforskningen, som har ført til, at vi nu har kunnet anholde en person yderligere, sagde han.

Der sidder yderligere tre unge mænd på henholdsvis 16, 16 og 19 år fængslet i sagen, som af politiet opfattes som et opgør mellem to grupperinger.

De nægter sig alle skyldige.

Politiet var oven på drabet talstærkt til stede i Akacieparken og omegn. Foto: Kenneth Meyer 112 - 31. okt. 2019 - kl. 14:29 Politiet anholder mand efter drab i Valby

Efter knivdrabet natten til mandag blev der lagt blomster og et fotograf af den afdøde og tændt lys ved gerningsstedet i Valby. Foto: Linda Johansen 112 - 13. sep. 2019 - kl. 12:39 Tre teenagere fængslet for knivdrab

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere