20-årig mand anholdt for byge af indbrud

Lokalpolitiet i Slagelse har anholdt 20-årig mand fra Lolland-Falster, som foreløbig er blevet sigtet for 10 indbrud i private hjem over de seneste uger

Ved du noget? Har du været ramt af indbrud? Kontakt Ekstra Bladet på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

En 20-årig mand fra Lolland-Falster er onsdag klokken ni blevet anholdt og sigtet for en stribe indbrud, som manden efter politiets opfattelse har begået over de seneste par måneder i Slagelse.

Det fortæller anklagerfuldmægtig ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Sandra Sessa, til Ekstra Bladet.

- Manden har begået indbruddene i villaer i private hjem i det samme kvarter i Slagelse, siger Sandra Sessa.

Politikommissær Jens Jedig fra lokalpolitiet i Slagelse fortæller til Ekstra Bladet, at anholdelsen er foretaget med baggrund i almindelig politiefterforskning. Så manden er med andre ord ikke blevet taget på fersk gerning.

- Der er blevet stjålet ting og sager fra villaer. Og det er politiets opfattelse, at der godt kan være medgerningsmænd på fri fod, siger Jens Jedig.

Den 20-årige skal efter planen fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Næstved torsdag, og netop på grund af mulige medgerningsmænd, der er på fri fod, vil anklagemyndigheden ifølge Sandra Sessa kræve, at forhøret kommer til at foregå for lukkede døre.

Det er ikke lykkedes Ekstra Bladet at få at vide, hvordan den 20-årige forholder sig til sigtelsen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere