20-årig voldtaget under byfest

En 20-årig kvinde har anmeldt en voldtægt, der skete lørdag aften i forbindelse med Majfesten i Hedensted

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Sydøstjyllands Politi søger lige nu vidner, der kan have oplysninger i sagen om en voldtægt af en 20-årige kvinde under Majfesten i Hedensted mellem Vejle og Horsens.

Det bekræfter vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Hans Hoffensetz over for Ekstra Bladet.

Kvinden har forklaret til politiet, at hun efter at have forladt Majfesten blev overfaldet af to mænd ved de nærliggende tennisbaner. De to mænd trak kvinden ind i noget buskads og voldtog hende.

Sydøstjyllands Politi oplyser til Ekstra Bladet, at de fik anmeldelsen klokken 20.26 umiddelbart efter voldtægten. Politi blev sendt til gerningsstedet, der bliver undersøgt.

Politiet søger lige nu vidner, der kan have observeret noget eller lagt mærke til en mistænkelig adfærd fra to mænd, der beskrives som yngre, formentlig omkring 21 år, iført mørkt tøj og med mørkt hår og en eller anden form for skæg:

- Der er mange mennesker til stede ved denne årlige tilbagevendende begivenhed, og derfor håber vi, at nogen kan have set eller hørt noget.

- Vi ved ikke om gerningsmændene har fulgt efter kvinden, eller om de har ventet. Det håber vi på, at der er nogle fra offentligheden, der kan gøre os klogere på, fortæller vagtchefen.

Hvis man ligger inde med information, kan man henvende sig til politiet på 114.

Skærm

Hent flere
Hent flere