20 dræbt i limousine-ulykke: Nægter sig skyldig

Limousine-ejer Nauman Hussain blev fremstillet i retten i New York

Limousinen forulykkede i et kryds i byen Schoharie, der ligger 270 kilometer nord for New York City. Foto: AP
Limousinen forulykkede i et kryds i byen Schoharie, der ligger 270 kilometer nord for New York City. Foto: AP

Ejeren af et limousinefirmaet Prestige Limo nægter sig skyldig i 20 tilfælde af uagtsomt manddrab i forbindelse med en ulykke sidste år, der kostede 20 mennesker livet i New York.

Nauman Hussain, 29, blev onsdag fremstillet i retten i Schoharie County.

Nauman Hussain, 29. Politifoto
Nauman Hussain, 29. Politifoto
 

Ifølge myndighederne burde limousinen, en Ford Excursion fra 2001, aldrig have været ude at køre med passagerer på grund af sikkerhedsproblemer.

Alle 18 personer ombord, herunder chaufføren, omkom 6. oktober, da limousinen kørte galt og kolliderede med et andet køretøj. Desuden omkom to fodgængere, der blev ramt af det forlængede køretøj.

Limousinen transporterede passagerne til en fest, da den forulykkede i et kryds i byen Schoharie, der ligger omkring 270 kilometer nord for New York City.

Vidner har fortalt lokale medier, hvordan limousinen drønede igennem et vejkryds, hvor den ramte en anden bil, inden den ramte en menneskemængde på en parkeringsplads. 

Ifølge New York Times kørte limousinen op mod 100 kilometer i timen, da ulykken skete.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere