20 personer i slagsmål: Seks anholdt

Politiet måtte spærre en gade af efter slagsmål

Foto: Øxenholt Foto
Foto: Øxenholt Foto

Ved du noget? Send et tip i en sms/mms til 1224 (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

Et større slagsmål mellem omkring 20 personer, førte mandag eftermiddag til, at politiet måtte spærre et større område af omkring har mandag eftermiddag ført til, at politiet har spærret et større område af omkring Hammerhusvej og Ekkodalen i Aarhus.

Politiet oplyser mandag aften i en pressemeddelelse, at flere af de involverede i slagsmålet brugte slagvåben.

Politiet blev alarmeret klokken 15.15, men da de ankom til stedet, var slagsmålet overstået, og parterne havde forladt stedet.

Tre personer blev dog efter politiets efterforskning hurtigt anholdt, og senere på aftenen har politiet anholdt yderligere tre personer, som mistænkes for at have deltaget i slagsmålet.

På trods af det umiddelbart voldsomme slagsmål, har politiet foreløbig ikke fået meldinger om tilskadekomne.

Men politiet vil mandag aften være synligt til stede flere steder i Aarhus for at forhindre yderligere uroligheder.

I mens efterspørger de vidner, som kan have overværet episoden og komme med yderligere oplysninger.

- Vi er i fuld gang med at efterforske sagen for at finde frem til gerningsmændene, og hvad konflikten præcist gik ud på. Vi vil meget gerne have borgernes hjælp til at finde de involverede, så hvis man her set slagsmålet, eller har oplysninger der kan føre frem til gerningsmændene så ring til os, siger vicepolitiinspektør Gert Bisgaard.

Har du oplysninger i sagen, kan Østjyllands Politi kontaktes på telefon 114.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere