200 danskere leder efter Dorte: Familien savner hende

Dorte Larsen har været væk i to døgn, nu hjælper flere hundrede danskere med at søge

Politiet efterlyste Dorte Larsen fredag den 29. december - hun er stadig forsvundet. Privatfoto
Politiet efterlyste Dorte Larsen fredag den 29. december - hun er stadig forsvundet. Privatfoto

Opdatering klokken 14:30: 200 frivillige personer har ledt efter Dorte Larsen siden klokken 10. Desværre uden held.

Fredag efterlyste Københavns Politi Dorte Larsen for første gang, som var gået fra sin bopæl på Gemmas Allé i nedtrykt tilstand.

Politiet har siden ledt efter hende på stier og veje i Kastrup, i det område hun bor, men de står stadig uden spor.

- Vi har blandt andet søgt efter hende på Amager Fælled med hunde og haft en helikopter oppe, men vi har ikke fundet hende endnu, siger Michael Andersen, vagtchef ved politiet.

Dortes familie og politiet ved ikke, hvilken vej hun er gået, så derfor beder de nu om borgernes hjælp.

- Jeg ved, at gruppen 'Forsvundne Personer' vil lede efter hende i dag på Amager Fælled. Imens har vi kontakt til metro, busser, taxier og hoteller, som kunne få oplysninger om hende, siger vagtchefen.

- Familien har talt med alle i Dortes omgangskreds, men ingen ved noget. Familien savner hende og følger lige nu med i alt nyt om hende, siger vagtchefen.

200 danskere leder
Organisationen Forsvundne Personer startede eftersøgningen søndag morgen klokken 10.

De leder både på Amager Fælled, Kalvebod Fælled og i Kongelunden.

- Der er mødt 200 frivillige op. Både fra Dortes familie og venner. Men også folk som ikke kender hende, fortæller Sofie Sønderup, presseansvarlig for organisationen.

Forsvundne Personer er i kontakt med Dortes familie og holder dem opdateret på eftersøgningen.

- Det er et kæmpe naturområde. Så lige nu er folk delt op i grupper og har hver deres ansvarsområde. Vi mødes klokken 12 og taler sammen, og så fortsætter vi, siger Sofie Sønderup.

Sort Hilfiger-jakke
Dorte er 45 år gammel, har mørkt hår og er 164 centimeter høj.

Hun var iført en sort Tommy Hilfiger jakke med pelskant på hætten, som politiet siger, folk skal holde øje med.

Ved du, hvor hun er, vil politiet meget gerne høre fra dig på 114.

Organisationen 'Forsvundne Personer' ledte søndag formiddag med 200 frivillige efter Dorte - men uden held. Privatfoto / Sofie Sønderup
Organisationen 'Forsvundne Personer' ledte søndag formiddag med 200 frivillige efter Dorte - men uden held. Privatfoto / Sofie Sønderup
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere