200 unge i clinch med politiet: Flere anholdte

Politiet var mødt talstærkt op på Islands Brygge fredag aften, hvor en stor gruppe unge laver ballade

Mange unge var i kamp, og flere blev anholdt fredag aften på Islands Brygge. (Video: Lars-Bo Sølvquist)

Københavns Politi var mødt talstærkt op på Islands Brygge fredag aften, hvor op mod 200 personer af anden etnisk baggrund end dansk skabte uro. Klokken 21.30 er der igen ro på sagerne, fortæller vagtchef hos Københavns Politi Henrik Brix til Ekstra Bladet.

- Vi har en idé om, at det er to grupperinger for henholdsvis vestegnen og Nørrebro, der har pisset territorium af, og det har så ført til, at vi måtte rykke ud mange patruljer, siger vagtchefen, der forklarer, at man har anholdt syv personer.

Artiklen fortsætter under videoen

Optagelser fra stedet. (Video: Kenneth Meyer)

Vagtchefen fortæller, at de bliver sigtet for gadeuorden. Det kan også på tale, at enkelte af dem bliver sigtet for 121 for at have talt grimt til politiet.

Politiet var først mødt op for at lægge en dæmper på gruppen. Det ledte til en anholdelse, som skabte endnu mere uro, sagde vagtchefen kort efter 20.30 til Ekstra Bladet.

- Der var flere, som kastede lidt øldåser og lidt andre ting efter os, siger Henrik Brix, der også kan oplyse, at der ikke er nogen betjente, der kom til skade.

Ekstra Bladets fotograf på stedet fortalte klokken 21, at græsarealet var totalt ryddet for mennesker. Samtidig kunne han tælle minimum 17 politivogne på stedet og flere civile vogne.

Ekstra Bladet følger sagen

1 af 8 (Foto: Kenneth Meyer)
2 af 8 (Foto: Kenneth Meyer)
3 af 8 (Foto: Kenneth Meyer)
4 af 8 (Foto: Kenneth Meyer)
5 af 8 (Foto: Kenneth Meyer)
6 af 8 (Foto: Kenneth Meyer)
7 af 8 (Foto: Kenneth Meyer)
8 af 8 (Foto: Kenneth Meyer)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere