21-årig bilist død efter solouheld

Den 21-årige bilist, der søndag formiddag forulykkede på Storebæltsvej i Esbjerg, er død af sine kvæstelser

En 21-årig mandlig bilist kørte søndag formiddag galt, da han kom kørende ad Storebæltsvej i Esbjerg af sydlig retning, da han tørnede ind i en lysmast.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser nu i en kort pressemeddelelse, at den 21-årige mand er døde som følge af de kvæstelser han har pådraget sig.

Efter ulykken blev den 21-årige mand bragt til Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, men hans liv stod ikke til at redde.

- Siden ulykken har han ligget i respirator, og det er den man har slukket for nu. Familien er underrettet og var tilsted, siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Erik Lindholdt til Ekstra Bladet.

Det glatte føre i det vestjyske har formentlig spillet en central rolle i den fatale ulykke.

- Vi har en mistanke om, at han ikke har anvendt sikkerhedssele og det formentlig er grunden til, at det er endt på den måde, det er gjort. Desuden var det glat på stedet, fortæller vagtchefen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere