21-årig fængslet for Rungsted-drabet

Nu er to mænd fængslet for drab og drabsforsøg og en tredje for besiddelse af en skarpladt pistol

En blev dræbt og fire såret, da to grupper stødte sammen på Strandvejen i Rungsted. Video/redigering: Kenneth Meyer/LocalEyes/Mikkel Cramon

Politiet er kommet et vigtigt skridt videre i drabssagen fra Rungsted, hvor en 20-årig fra Nivå, der var tilknyttet LTF, blev skudt og dræbt lørdag 6. april.

Retten i Hillerød har i dag varetægtsfængslet en 21-årig mand frem til 3. maj, som sigtes for drab og drabsforsøg. Han blev anholdt fredag kl. 16.42, efter at politiet intensivt havde efterforsket drabssagen hele ugen.

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, så politiet kan ikke oplyse enkeltheder om anholdelsen eller den sigtede.

Retsmødet tog cirka tre timer. Den 21-årige nægter sig skyldig. Han tog betænkningstid med hensyn til kære af varetægtsfængslingen, som dommeren begrundede med, at den 21-årige ikke skal kunne modvirke opklaringen.

I onsdags blev fire mænd, der havde fået anholdelsen opretholdt i tre døgn, løsladt, mens to andre også er varetægtsfængslet til 3. maj.

Den ene sigtes for drab og drabsforsøg, den anden for besiddelse af en skarpladt pistol.

En blev dræbt og fire såret, da to grupper stødte sammen på Strandvejen i Rungsted. Foto: Kenneth Meyer 112 - 13. apr. 2019 - kl. 09:26 Ny anholdelse i drabssagen fra Rungsted

- Vi har arbejdet ud fra en formodning om, at der var flere gerningsmænd på fri fod, og jeg er derfor meget tilfreds med, at vores efterforskning nu har ledt frem til anholdelsen af den 21-årige, siger vicepolitiinspektør Lau Lauritzen. Han vil ikke udelukke, at der kommer flere anholdelser.

Den 20-årige, der ifølge politiet var relateret til den nu forbudte bande Loyal To Familia, blev skudt under et formodet opgør mellem to kriminelle netværk fra Nivå og Kokkedal.

Der havde været en kontrovers mellem de to grupper forud for sammenstødet i Rungsted klokken 18.03 forrige lørdag, hvor der blev brugt skydevåben.

Den 20-årige blev dræbt og en ung mand fik skudlæsioner i begge ben, En anden blev offer for knivstik og to blev kvæstet ved formentlig bevidste påkørsler med biler.

Den 20-årige blev begravet i går.

Se også: Skudt på Strandvejen: Nu begraves drabsoffer

Skærm

Hent flere
Hent flere