21-årig i livsfare efter voldsom soloulykke

En 21-årig mand er i livsfare efter en alvorlig soloulykke søndag aften

En ung mand svæver i øjeblikket mellem liv og død, efter han søndag aften kørte galt på Viborgvej ved Højslev tæt på Skive.

- Vi får en anmeldelse klokken 22.30 om et solouheld ved Høslev, hvor en 21-årig kommer kørende på Viborgvej i østlige retning. Han mister af ukendte årsager herredømmet over bilen. Han ryger så ind igennem et læhegn og bliver kastet ud af bilen, siger vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi Ole Vanghøj til Ekstra Bladet.

Den 21-årige, som er fra lokaleområdet, blev efter ulykken overført til regionshospitaltet i Aarhus, hvor han lige nu er i livsfare.

Der har været bilinspektører på ulykkesstedet, fortæller Ole Vanghøj. Der vil senere komme en rapport, som skal fastslå, hvad der skete i forbindelse med ulykken.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere