21-årig mand anholdt efter formodet voldtægt

Politiet har modtaget en anmeldelse om voldtægt i forbindelse med en fødselsdag i weekenden. En 21-årig mand er anholdt i sagen

En 21-årig mand er blevet anholdt, efter politiet har modtaget en anmeldelse om voldtægt i weekenden fra en 18-årig kvinde.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Ekstra Bladet.

Voldtægten skulle være sket i forbindelse med en fødselsdag i den lille by Jystrup, der ligger ved Ringsted.

- De er gået afsides fra festen og ud i et skur, hvor de har været alene, siger pressemedarbejder hos politiet Martin Bjerregaard.

Det er her, at voldtægten ifølge kvinden har fundet sted.

Kvinden er sidenhen blevet undersøgt af læger og har givet sin forklaring til politiet. Baseret på dette er den 21-årige mand blevet anholdt.

- Nu får vi snakket med ham i dag, og så må vi se på, om han skal sigtes i sagen, siger Martin Bjerregaard.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere