21-årige Thomas er fundet

Midt- og Vestjyllands Politi aflyser efterlysningen af 21-årige Thomas Mohr Walther

Opdatering klokken 20.10: Thomas Mohr Walther er kommet hjem og er i god behold, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Familien til 21-årige Thomas Mohr Walther er meget bekymret, efter han forlod sin bopæl på Nr. Bredgade 5, 1 i Kibæk torsdag aften.

- Han forlod hjemmet i nedtryk tilstand og kombineret med, at han har været væk siden torsdag, har vi valgt at efterlyse ham, siger vagtchef Midt- og Vestjyllands Politi Anders Olesen,

Thomas Mohr Walther beskrives som 178 cm. høj, almindelig af bygning og med brunt kort hår.

Han er Iført sort arbejdsjakke, sort hættetrøje, sorte jogging-bukser og sorte tennissko.

Han har medbragt en mobiltelefon, som er slukket.

Politiet eftersøger de steder, hvor familien formoder, at han kan være søgt hen, men vil stadig gerne have offentlighedens hjælp.

Hvis du har set Thomas bedes du kontakte Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 114.