22-årig fængslet: Sættes i forbindelse med bandekonflikt

Varetægtsfængslet for pistol på den københavnske vestegn

En 22-årig mand er tidligere i dag ved Retten i Glostrup blevet varetægtsfængslet i foreløbigt fire uger.

Det skriver den Vestegnens Politi på Twitter. Samme politikreds meddeler, at den unge sættes i forbindelse med den nuværende bandekonflikt, der netop plager Nørrebro og Vestegnen.

Den 22-årige, der har anden etnisk baggrund, sigtes for at have været i besiddelse af en pistol af mærket Glock.

En 34-årig mand blev onsdag ramt i armene af skud på parkeringesplads ved Fyrbødervej. Foto: Kenneth Meyer 112 - 20. sep. 2018 - kl. 15:24 Efter nye skyderier: Her er politiets reaktion
Den 19-årige blev efter skyderiet bragt til hospitalet. Han meldes torsdag uden for livsfare. Foto: Kenneth Meyer 112 - 20. sep. 2018 - kl. 14:14 19-årig blev ramt under drive-by-skyderi

Politiet sikrede våbnet i området ved Bredekærs Vænge i Ishøj kort efter midnat natten til i dag. Ved samme lejlighed blev den 22-årige anholdt.

Det vides ikke, hvordan den unge forholder sig til sigtelsen. Men han blev anholdt tre-fire timer efter, at politiet i aftes havde affyret skud imod en bil, der blev anvendt til et drive-by skyderi på Haraldsgade på Nørrebro.