22-årig fængslet: Tvang mindreårig til sex på hotelværelse

16-årig anmeldte sexkrænkelse på hotel i København

En 22-årig mand, der asylansøger fra Algeriet, er blevet fængslet efter et grundlovsforhør i en sag om sexovergreb på en 16-årig pige.

Her nægter den 22-årige sig skyldig, og han siger, der var tale om et frivilligt forhold, desuden troede han, at pigen var 20 år, har han forklaret.

Ved grundlovsforhøret forklarede han, at han kom til Danmark i 2013, hvor han søgte om asyl.

Sagen om sexovergrebet udspandt sig sent om aftenen 28. marts, hvor han - i følge sin forklaring - mødte pigen i Istedgade.

Her var de først på bar, og bagefter gik de hen på et hotel i nabolaget, hvor det var planen, at de skulle have sex mod betaling.

Pengene skulle pigen have bagefter, og det var en af hans venner, der skulle komme forbi med de 1000 kr, som pigen i følge forklaringen skulle have som betaling.

På hotellet fremviste han et id-kort tilhørende en ven. Oppe på hotelværelset røg de et par joints, hvorefter pigen gav ham et blowjob, forklarede han.

Ved grundlovsforhøret dokumenterede anklageren pigens forklaring, som hun havde givet ved et indenretsligt forhør 31. marts.

Her havde den 16-årige pige forklaret, hvordan hun den pågældende dag var ankommet til København med fly fra Spanien. I Danmark skulle hun mødes med en ven, lød pigens forklaring.

Vennenen kom dog aldrig og hentede hende i lufthavnen. Til gengæld fik hun i Københavns Lufthavn hugget sin taske.

Herefter tog hun ind til byen, hvor hun ved Københavns Hovedbanegård tilfældigt mødte den 22-årige mand fra Algeriet.

De to faldt i snak, og aftalte, ifølge pigens forklaring, at de skulle til politiet dagen efter og anmelde tyveriet.

Den 16-årige bekræftede overfor retten, at de først havde været på bar og derefter var gået til hotellet, hvor den 22-årige havde fremvist et id-kort.

Oppe på hotelværelset lagde hun sig til at sove, men den 22-årige gav sig til at kysse hende. Her forsøgte han også samleje, men det mislykkedes. I stedet tvang han pigen til at give sig et blowjob.

Bagefter forlod hun grædende hotelværelset, og nede på gade fik hun hjælp af en tilfældig, så hun kunne komme til den sociale døgnvagt.

Den 22-årige var i grundlovsforhør i fredags, og her blev det afgjort, at han skulle fængsles i foreløbigt 25 dage.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere