22-årig mand kørt galt med tyvekoster i bilen

En mand er kørt galt med alkohol i blodet og tyvekoster i bilen

Bilen endte i grøften efter at have kørt af vejen, hvor man højest måtte køre 60 km/t. Foto: Per Rasmussen
Bilen endte i grøften efter at have kørt af vejen, hvor man højest måtte køre 60 km/t. Foto: Per Rasmussen

En mand på 22 år er mandag omkring kl. 13.30 kørt galt på en hovedvej mellem Præstø og Faxe med alkohol i blodet og tyvekoster i bilen.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters politi til Ekstra Bladet.

- Han er ikke kommet noget til, men han blev taget med tyvekoster i bilen, som han ikke helt kan gøre rede for, siger vagtchefen ved Sydsjælland og Lolland-Falsters politi.

Ifølge naboerne var politiet og ambulancen hurtigt ude ved bilen, der var kørt af en vejen i et sving. Bilen var endt med hjulene i vejret, efter den havde slået kolbøtter.

Politiet eftersøgte området med hunde for eventuelle tyvekoster, der kunne være røget ud af bilen under ulykken.

Den 22-årige blev kørt til tjek på Køge Sygehus efter ene-ulykken, men er blevet udskrevet igen, og er blevet sigtet for spirituskørsel.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere