22-årig passager i Uber-taxi dræbt: Vanvidsbilist kørte over for rødt lys

Tre unge sigtes for uagtsomt manddrab. Politiet er i tvivl om hvem, der kørte døds-bilen

(Video: Kenneth Meyer)

Ved du noget? Tip os på sms 1224 (koster alm. takst) eller på mail 1224@eb.dk

Københavns dommervagt, Ekstra Bladet: En 22-årig passager i en bil fra det omstridte selskab Uber blev i nat dræbt, da Uber-bilen blev påkørt i krydset Ågade og Jagtvej i København af en Mercedes, der i høj fart kørte over for rødt lys.

Uber-chaufføren blev hårdt kvæstet. Han brækkede bækkenet, sit venstre ben flere steder og sin venstre arm, men han er udenfor livsfare.

Der var tre eller fire unge i den sorte leasede Mercedes.

En 24-årig mand og to unge kvinder blev anholdt efter ulykken, og de fremstilles alle tre lørdag eftermiddag i Københavns dommervagt, hvor anklager Louise Pedersen begærer anholdelsen af de sigtede opretholdt i tre døgn.

Politiet er i tvivl om hvem, der kørte Mercedesen. Forklaringer i sagen tyder på, at der også var en fjerde person med i bilen, som slap væk fra ulykken. Der er muligvis tale om føreren og den registrerede bruger af den leasede Mercedes.

Billedet her er fra ulykken i København. Foto: Kenneth Meyer 112 - 14. jan. 2017 - kl. 10:19 Blodig nat: Tre dræbt i tre forskellige ulykker

Derfor holdes grundlovsforhøret over de tre unge for lukkede døre af hensyn til politiets efterforskning af dødsulykken.

De tre unge, der alle er af anden etnisk herkomst, sigtes for uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse og for overtrædelser af færdselsloven.

Artiklen fortsætter under billedet

Her anholder politiet den ene af to kvinder, der var med i den sorte Mercedes. Foto: Kenneth Meyer.
Her anholder politiet den ene af to kvinder, der var med i den sorte Mercedes. Foto: Kenneth Meyer.
 

Ulykken skete klokken 03.45 natten til lørdag, hvor den sorte Mercedes, ifølge sigtelsen, på særlig hensynsløs måde kørte ind i krydset Ågade og Jagtvej for rødt lys, hvor den påkørte en grå Citroén.

Passageren i Citroén-bilen omkom. Hovedstadens Beredskab måtte frigøre to personer fra de to bilvrag.

Citroén-bilen er registeret som 'Uber pirattaxi' på taxiselskabernes hjemmeside over kendte Uber-biler.

Se også: Politiet anholder tre efter dødsulykke

Den 24-årige, der var med i Mercedes-bilen, kom humpende ind i Københavns dommervagt, lidt forslået og haltende på det ene ben.

Efter at han var sigtet, forlangte anklager Louise Pedersen dørlukning i grundlovsforhøret: - De forklaringer vi har fået indtil nu tyder på, at der var en fjerde person med i bilen, og han skal ikke kunne læse de sigtede forklaringer i medierne, sagde anklageren.

Den sorte Mercedes kom kørende ad Åboulevard og Ågade i høj fart. Politiet mener, den muligvis kørte 'dørtræk', kapkørsel. I hvert fald kørte bilen over for rødt lys, hvor den kørte direkte ind i venstre side på Uber-bilen, der kørte frem for grønt lys på Jagtvej i retning fra Nørrebros Runddel.

Hovedstadens Beredskab blev alarmeret klokken 03.47. Da brandvæsenets specialtjeneste kom frem, var den ene person i Citroénen fastklemt og den anden lå kritisk tilskadekommen på vejbanen. Brandvæsenet klippede taget af bilen og tog skånsomt patienten ud.

I den anden bil var der også en person fastklemt, men her kunne brandvæsenet nøjes med at klippe døren op for at få frigjort personen.

Klokken 17.10 kunne anklager Louise Pedersen oplyse til Ekstra Bladet, at retmødet var slut, og at anholdelsen mod de tre sigtede er opretholdt i tre gange 24 timer. 

Derudover havde hun ingen kommetarer til det lukkede retsmøde.

  De to biler stødte af uvisse årsager hårdt sammen. Foto: Kenneth Meyer 112 - 14. jan. 2017 - kl. 07:59 Ung mand dræbt i voldsom trafikulykke

Ved du noget? Tip os på sms 1224 (koster alm. takst) eller på mail 1224@eb.dk

1 af 2 Politiet formoder, at den sorte Mercedes kørte ræs og sigter derfor for hensynsløs kørsel og uagtsomt manddrab. Foto: Kenneth Meyer.
2 af 2 Den grå Citroén kørte frem for grønt og blev torpederet af en sort Mercedes, der kørte over for rødt lys. Foto: Kenneth Meyer.
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere