Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

22-årig tæskede to dage gammel datter ihjel - nu er han selv død i fængslet

En medindsat er sigtet for mordet på 22-årige Liam Deane

22-årige Liam Deane brød sammen og indrømmede det brutale mord på sin lille datter Luna. Nu er han selv død.
22-årige Liam Deane brød sammen og indrømmede det brutale mord på sin lille datter Luna. Nu er han selv død.

Tidligere i år blev 22-årige britiske Liam Deane kendt skyldig i mordet på sin kun to dage gamle datter Luna.

I retten kom det frem, hvordan moren til den lille pige 10. juli havde overdraget hende til Liam Deane, så hun selv kunne få noget søvn.

Da Luna ikke ville stoppe med at græde, mistede den unge far besindelsen og gik til angreb på barnet. Hun fik tildelt slag i hovedet, fik klemt sin krop og sine arme og blev rystet. Det skriver blandt andre The Sun.

Da Luna kom på hospitalet, havde hun skader i hjernen og flere steder på kroppen og i ansigtet. Hun døde på hospitalet 14. juli, og lægerne vurderede, at det skyldtes de ’katastrofale hjerneskader’, hun havde pådraget sig under det voldsomme angreb.

Da Liam Deane blev afhørt af politiet, brød han sammen og indrømmede, at han var ansvarlig for datterens død. Han fik en livstidsdom, og fik at vide, at han ville komme til at afsone mindst ti år i fængsel.

Men ifølge flere britiske medier blev 22-årige Liam Deane søndag fundet død i sin fængselscelle. Hans 28-årige medindsatte mødte tirsdag op i retten, sigtet for mordet på barnemorderen. Hans sag fortsætter i retten i Leeds torsdag.

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Mikkel Cramon
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen