23-årig dræbt med skud gennem siderude

Politiets teknikere var blandt vidner til dagens retsmøde i sagen om drab og drabsforsøg på Peter Bangs Vej i fjor

En 23-årig mand mistede livet i fjor på Peter Bangs Vej - se Ekstra Bladets opdatering morgenen efter her

RETTEN PÅ FREDERIKSBERG (Ekstra Bladet): Sent om aftenen 16. juni i fjor blev 23-årige Omid Mawlod dræbt af skud ved en voldsom episode på Peter Bangs Vej, hvor personer tilknyttet to forskellige grupperinger affyrede skud mod hinanden.

I alt blev der affyret 15 skud fra tre forskellige våben. Det har ikke været muligt for politiet at klarlægge præcis hvilken part, der skød først.

Ved dagens retsmøde var flere af politiets teknikere indkaldt som vidner, der skulle være med til at kaste lys over sagen. Blandt dem den tekniker, der havde udfærdiget en rapport om gerningsstedet. Her var fokus rettet mod en sort VW Tiguan, der holdt på kørebanen i modsat køreretning på Peter Bangs Vej.

Det var denne stjålne VW Touran, som Black Jackets-folkene ankom i til Peter Bangs Vej kort før midnat 16. juni i fjor. 
Foto: Kenneth Meyer 112 - 29. maj. 2017 - kl. 08:01 Bandekrig, ydmygelse, hævn og drab: I dag begynder retssagen

I alt var bilen ramt af fem skud udefra, mens to skud var affyret inde fra bilen ud gennem en af de to bagerste sidedøre. Og teknikeren beskrev, hvordan det angiveligt dræbende skud var gået gennem sideruden på førersiden.  Det var dette skud, der ramte Omid Mawlod i tindingen.

Og teknikeren mente at kunne klarlægge ret nøjagtigt, hvor i ruden skuddet var gået ind.

Også selv om ruden var smadret.

- De radiale brudlinjer kan føre frem til indgangspunktet, hvis man har nok af dem, forklarede teknikeren.

Han uddybede, hvordan man ud fra resterne af sideruden, der stadig sad i døren, udgik brudlinjer, der alle førte hen til et punkt - nemlig stedet, hvor kuglen var gået gennem sideruden.

Ramte altan
Der var også affyret skud den modsatte vej. Her var et af skuddene rikochetteret og havde ramt en altan.

Ingen af de to biler, som Gremium-folkene var kørende i, var på gerningsstedet. Begge var kørt efter skyderiet.

Den ene - en Audi - blev fundet på en sidevej ikke langt fra gerningsstedet. Også den havde flere indgangshuller efter skud.

Det var denne stjålne VW Touran, som Black Jackets-folkene ankom i til Peter Bangs Vej kort før midnat 16. juni i fjor. Kort efter var 23-årig familiefar dræbt af skud. Foto: Kenneth Meyer Krimi Anklager: Familiefar dræbt under bandehævn

To er på anklagebænken, og begge erkender skud. Samtidig påberåber begge sig nødværge - at de skød i selvforsvar.

Den ene tiltalte - 30-årige Valentino Vincent -  tilhører rygmærkelubben Gremium. Han er tiltalt for at have affyret de skud, der dræbte den 23-årige.

Den anden tiltalte er en 17-årig dreng, der tilhørte grupperingen Black Jackets. på grund af hans unge alder bringer Ekstra Bladet ikke hans navn før dom.

Skyderi mellem personer i flere biler
Her var det Omid Mawlod, der kørte bilen, og det er politiets opfattelse, at der var yderligere to personer i bilen under skyderiet. Ud over den dræbte chauffør var også en af de to tiltalte - den 17-årige dreng - med i bilen.

Se også: Mand døde: Her er teenagers forklaring om vildt skud-drama

Her betjente Valentino Vincent de ene, mens den 17-årige betjente det andet. I følge anklageskriftet blev det tredje våben betjent af 22-årige Hamza Kazmi, der oprindeligt også var tiltalt i sagen. Han er siden flygtet til Pakistan, og derfor er han udskilt fra sagen.

Under sin fremlæggelse beskrev anklager Kia Reumert, hvordan de tre Black Jackets-relaterede folk 16. juni havde kørt bevæbnede og maskerede rundt i København.

Og på Peter Bangs Vej - tæt ved en adresse, hvor Valentino Vincent opholdt sig - var parterne stødt på hinanden, da Vincent for en kort bemærkning var hjemme for at hente nogle penge.

Skyderiet udspandt sig, da to biler med Valentino Vincent og dennes venner skulle til at køre ud på Peter Bangs Vej. I samme øjeblik kom den stjålne VW Tiguan kørende med de tre bandefjender i, der her delvist blokerede udkørslen.

Tiguan'en holdt, så førersiden vendte ind mod de to andre biler. Og under skyderiet blev Omid Mawlod ramt af to skud.

Et i tindingen og et i lysken.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere