23-årig dræbte sin rige familie: Nu har retten talt

Kun lillesøsteren overlevede det makabre overfald

Henri van Breda (yderst til venstre) er kendt skyldigt i at myrde tre familiemedlemmer. Foto: Privatbillede.
Henri van Breda (yderst til venstre) er kendt skyldigt i at myrde tre familiemedlemmer. Foto: Privatbillede.

Den i dag 23-årige Henri van Breda dræbte i 2015 på kynisk vis sin mor, far og storebror, og han også forsøgte at slå sin lillesøster ihjel.

Familien, der var god for 16 millioner australske dollars, hvilket svarer til 76 millioner danske kroner, havde i mange år boet i Australien. De flyttede dog tilbage til Sydafrika kort tid inden, de makabre mord fandt sted for to år siden.

Flere hørte efter sigende familien skændtes en dag i januar 2015, og da politiet dagen efter mødte op ved familiens hus, fandt de ligene af den 54-årige far, den 55-årige mor og den 21-årige storebror, som var blevet dræbt med en økse, mens de lå og sov.

Her fandt politiet samtidig også en køkkenkniv og en 4,5 kilo tung økse.

Søsteren blev ramt i en blodåre i halsen og kæmpede efterfølgende for sit liv. Hun er den eneste, der overlevede det fatale overfald.

Henri van Breda har nægtet sig skyldig og har gennem retssagen fortalt, at en person brød ind i familiens luksuriøse hus i Cape Town i Sydafrika, mens han selv var på toilettet. Han har forklaret, at han derefter pådrog sig skader, da han angreb pågældende. 

Mandag blev han kendt skyldig i at have dræbt sin storebror, mor og far samt forsøgt at dræbe sin lillesøster.

- Efter at have gennemgået beviserne, er resultatet uundgåeligt. Den eneste rimelige konklusion er, at den tiltalte var forbryderen bag forbrydelsen. Der er ingen tydelige tegn på et typisk røveri eller indbrud, fortalte dommer Siraj Desai i retten ifølge The Guardian og fortsatte:

- Fire ud af fem familiemedlemmer blev fundet brutalt overfaldet og var efterladt til at dø. Den tiltalte blev stående og overlevede begivenhederne.

Strafudmålingen er planlagt til at finde sted 5. juni.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere