23-årig mand i voldsom ulykke

En ung mand kørte mandag aften galt i sin BMW, der rullede rundt og ramte flere træer på sin vej

Video fra ulykkesstedet vidner om en meget alvorlig hændelse. Video: Byrd / René Lind

Det gik voldsomt for sig, da en ung mand fra Odense sent mandag aften kørte galt i sin BMW på Slagelsevej.

Manden forsøgte at flygte fra politiet, da han mistede herredømmet over bilen, rullede rundt og ramte ind i nogle høje træer.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ekstra Bladet.

- Omkring klokken 21 får en af vores patruljer øje på en bil, som kører meget stærkt. Patruljen sætter efter bilen, men mister den af syne. Der går dog ikke lang tid, før vi klokken 21.12 får en melding om, at bilen er kørt galt, siger kommunikationsmedarbejder i politiet Palle Hansen.

Sigtet for alkohol- og narkokørsel
Selv om bilen blev krøllet sammen og fuldstændig smadret, slap føreren, en 23-årig mand, med livet i behold.

- Han kommer selv ud af bilen, og så kører en forbipasserende ham på skadestuen, siger Palle Hansen.

Den 23-årige mand var den eneste til stede i bilen. Han er sluppet med få knubs og er blevet afhørt af politiet.

Han har fået taget en blodprøve og er blevet sigtet for alkohol- og narkokørsel.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere