23-årig mand kørt ned med vilje: Politi finder patroner på gerningssted

Østjyllands Politi oplyser, at man har fundet flere patroner på Hasle Ringvej i Aarhus, hvor en bil og en scooter onsdag aften var involveret i en ulykke

Video: Claus Bonnerup / Local Eyes

Ved du noget, så tip os på sms/mms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

Se mere video på localeyes.dk

Der er formentligt tale om et internt opgør mellem to grupperinger, da Østjyllands Politi onsdag aften blev kaldt ud til en trafikulykke på

Ulykken skete på Hasle Ringvej i Aarhus.

Det bekræfter Østjyllands Politi til Ekstra Bladet.

- Der er tale om en 23-årig mand, som er kommet til skade i forbindelse med ulykken. Han er blevet kørt ned på scooter. Han har brækket flere ribben, og han har punkteret lungerne, oplyser kommunikationafdelingen.

- I forbindelse med undersøgelsen af gerningsstedet finder vi flere patroner.

Vidner har desuden forklaret, at der bliver affyret flere skud i forbindelse med påkørslen.

- Vi mener, at der er tale om en bevidst påkørsel, sagde vagtchefen tidligt i morges til Ekstra Bladet.

Efter episoden blev Hasle Ringvej afspærret i en periode, mens politiet arbejdede på stedet.

Østjyllands Politi hører meget gerne fra vidner, der har set episoden omkring Hasle Ringvej/Herredsvej eller har set hasarderet kørsel på Ringvejen i går aftes.

Politiet ønsker ikke at uddybe, hvilke to grupperinger der har haft et internt opgør.