24-årig fængslet for dobbelt-drab i Herlev: Han vil ikke udleveres

Formodet femte gerningsmand til dobbelt-drabet i Herlev er nu fængslet i Sverige. Dansk politi kræver ham udleveret

Flere mænd åbnede ild mod personerne i den blå Renault og flygtede siden i en hvid Audi. Fire var ude af Audien, mens en femte ventede bag rattet. Der blev brugt to våben, det ene en automatfiffel. Privatfoto
Flere mænd åbnede ild mod personerne i den blå Renault og flygtede siden i en hvid Audi. Fire var ude af Audien, mens en femte ventede bag rattet. Der blev brugt to våben, det ene en automatfiffel. Privatfoto

En 24-årig svensk statsborger med oprindelse i Ghana er nu varetægtsfængslet af Attunda Tingsrätt i Sverige med henblik på udlevering til Danmark, hvor han sigtes som den femte gerningsmand til dobbelt-drabet i Herlev 25. juni.

Her blev to svenske bandemedlemmer på 21 og 23 år fra banden 'Shottaz' likvideret i en byge af ild fra to våben i Sennepshaven, hvor de sad i en bil sammen med en tredje kammerat, der flygtede uskadt.

Politiet på Københavns Vestegn mener, at drabsmændene tilhører banden 'Dødspatruljen', der har ligget i blodig konflikt med 'Shottaz' siden 2015.

Efter dobbelt-drabet anholdt politiet en 21-årig svensk-somalier under stor dramatik i Bispehaven i Aarhus, mens tre andre formodede gerningsmænd blev anholdt i Stockholm og senere udleveret til Danmark.

Se også: Svensk avis til Danmark: 'Tilgiv, at vold og kriminalitet rammer jer'

Udlevering trækker ud
Den senest anholdte 24-årige ghaneser er fængslet i Sverige på en dansk arrestordre, men han ønsker ikke frivilligt at lade sig udlevere.

Derfor skal proceduren gå gennem de svenske domstole, så der kan gå en-to uger, før den 24-årige bliver udleveret. Han nægter sig skyldig.

Se også: 17-årig strittede imod udlevering: Nu er han fængslet for to bande-drab

I Sverige er den 24-årige kun kendt af politiet for mindre forbrydelser som besiddelse af hash. Det viser en dom fra Stockholms Tingsrätt.

Politiet på Københavns Vestegn ved med sikkerhed, at der var fem gerningsmænd i mordernes bil i Sennepshaven. Men endnu flere kan have deltaget i planlægningen og udførelsen af drabet.

Efterforskningsleder Ole Nielsen vil ikke kommentere hvilken rolle politiet mener, at den 24-årige har haft i dobbelt-drabet.

- Efterforskningen kører i en god gænge. Vi har fire sigtede fængslet og en femte er på vej, og vi har stadig god gang i efterforskningen, siger Ole Nielsen.

Fængslingsfristen over de fire, der sidder fængslet her i landet, udløbet den 11. september.

Har gode beviser
På Ekstra Bladets spørgsmål til Ole Nielsen om, hvorvidt skandalen om politiets fejlagtige teleoplysninger får betydning for fortsat fængsling af de sigtede, svarer han klart nej.

Det er andet bevismateriale, der danner grundlag for fængslingerne, oplyser Ole Nielsen.

Ofrene blev ramt af cirka 20 skud. Flugtbilen, en Audfi, blev fundet på Skodsborgvej i Nærum, hvor bilen var forsøgt brændt af.

I bilen lå de formodede mordvåben, en automatriffel af AK 47 typen, og en pistol.

Flugtbilen og de to våben har været guld værd for politiet, når det gælder sporsikring i drabssagen.

To blev dræbt af ild fra et automatvåben og pistoler på Sennepshaven i Herlev. Fire mistænkte er nu bag tremmer, men mindst endnu en gerningsmand er på fri fod. Foto: Kenneth Meyer Krimi Fætre anholdt for dobbeltmord: Er i bande med morddømt teenager

Den 21-årige (yderst th. red. ) er ifølge svensk politi medlem af bandegrupperingen Dødspatruljen - også kaldet 3mst - der menes at stå bag en række skyderiet i Sverige. Foto: Politi. Krimi Dobbeltdrab i Herlev: Anholdt pissede på rival og filmede afstraffelse

To svensk-somaliere blev tirsdag dræbt ved indkørslen til en p-plads i Herlev. En person blev efterfølgende kortvarigt anholdt, men løsladt igen. Presse-fotos.dk Krimi To mænd likvideret: Central figur i berygtet indvandrerbande fængslet

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere