24-årig mand i stabil tilstand efter skud i brystet

Politiet er massivt til stede i Taastrup, hvor en person er ramt af skud

Ifølge Ekstra Bladets mand på stedet har politiet lige nu afspærret en større parkeringsplads foran boligområdet (Video: Kenneth Meyer)

Politiet er onsdag aften massivt til stede i Taastrup, hvor en person er ramt af skud.

Det oplyser Vestegnens Politi til Ekstra Bladet. 

Det drejer sig om en ung mand på 24 år, som omkring klokken 18:30 er blevet ramt af et skud i brystet ved boligområdet på Taastrupgårdsvej.

- Vi har derfor afspærret området der ude, hvor vi nu går og søger, og det gør vi nok nogle timer endnu, fortæller vagtchefen fra politiet, Thomas Christensen, kort før klokken 22.

Den 24-årige mand er nu kørt til Rigshospitalet, hvor han lige nu bliver opereret.

- Han skulle være stabil, men det kan nå at ændre sig, siger vagtchefen.

Søger med hunde
Ifølge Ekstra Bladets mand på stedet har politiet lige nu afspærret en større parkeringsplads foran boligområdet.

Ligesom de også har spærret et område lidt derfra foran en klub.

Her går politiet nu og søger med hunde og betjente. Men der er stadig ikke fundet nogle våben eller lavet nogle anholdelser.

De kender derfor stadig ikke motivet for skyderiet, og kan ikke vide, om det handler om banderelationer.

- Men det er en mulighed, siger vagtchefen.

Han fortæller, at politiet meget gerne høre fra vidner, hvis de har set noget, hørt nogle råbe, biler køre der til eller fra i perioden, da det skete.

I så fald må vidner godt kontakte politiet på 114.

Lige nu beder politiet folk i området at respektere deres afspærring og anvisninger på stedet.

Politiet undersøger området omkring Taastrupgård, hvor der er affyret skud. Foto: Kenneth Meyer
Politiet undersøger området omkring Taastrupgård, hvor der er affyret skud. Foto: Kenneth Meyer

Foto: Kennth Meyer
Foto: Kennth Meyer

Politiet undersøger blandt andet området med hunde. Foto: Kenneth Meyer
Politiet undersøger blandt andet området med hunde. Foto: Kenneth Meyer

Politiet undersøger også området lidt væk fra parkeringspladsen. Foto: Kenneth Meyer
Politiet undersøger også området lidt væk fra parkeringspladsen. Foto: Kenneth Meyer
 

Opdateres...

1 af 2 Politiet er massivt til stede i Taastrup, hvor en person er ramt af skud. Foto: Kenneth Meyer
2 af 2 Politiet er massivt til stede i Taastrup, hvor en person er ramt af skud. Foto: Kenneth Meyer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen