24-årig model dræbte sin rival i koldblodigt overfald

Den 24-årige model blev beskyldt for at kopiere rivalens stil. Nu skal han bag tremmer

Foto: Metropolitan Police via AP.
Foto: Metropolitan Police via AP.

Den britiske model 24-årige George Koh blev mandag dømt skyldig i at have dræbt sin rival, modellen Harry Uzoka.

Striden mellem de to mænd startede på de sociale medier, og ifølge anklageren mente den 25-årige Harry Uzoka blandt andet, at George Koh forsøgte at kopiere ham. George Koh smed efterfølgende brænde på bålet, da han påstod, at han havde været sammen med Harry Uzokas kæreste.

Konflikten mundede ud i, at George Koh i januar sendte rivalen en besked, hvor han udfordrede ham til en slåskamp. George Koh troppede derfor op på Harry Uzokas adresse i London, hvor han var bevæbnet.

Her overfaldt han Harry Uzoka og stak ham i hjertet med en kniv. Harry Uzoka kollapsede og døde på gaden foran sit hjem.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

24-årige George Koh nægtede sig skyldig i drab og fortalte, at han bar to knive i selvforsvar. Derudover blev to andre mænd også dømt skyldige.

Strafudmålingen for de tre mænd forventes at finde sted 21. september.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere