24-årig tiltalt for 38 forskellige sager

Man har haft 15 vidner i retten til at fortælle om sagerne

Over tre dage har har anklagemyndigheden fra Sydøstjyllands Politi haft en sag kørende mod en 24-årig mand fra Kolding, som er tiltalt for 38 forskellige forhold.

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

- Forholdene er begået i perioden 22. maj 2015 til 1. november 2015, og langt de fleste er begået i Kolding, siger anklager for Sydøstjyllands Politi Johanne C. M. Vagn-Hansen.

Der er tale om vold, trusler, narkokørsel på knallert, flugt fra politiet, besiddelse af euforiserende stoffer og tyveri.

Blandt andet går nogle af tiltalerne på fire episoder om vold og indbrud i 17 biler og to forretninger. Tre af episoderne har han ikke været ene om, mens han i to af voldstilfældene har begået det mod folk, han ikke kendte i forvejen.

- Han nægter sig skyldig i størstedelen af forholdene, og derfor har vi ført 15 vidner over tre dage, siger anklageren i pressemeddelelsen.

Der afsiges dom 6. maj.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere