24-årig udleveret fra Sverige for dobbelt-mordet i Herlev

Han sigtes som den femte gerningsmand i bande-likvideringen 25. juni

Flere mænd åbnede ild mod personerne i den blå Renault og flygtede siden i en hvid Audi. Fire var ude af Audien, mens en femte ventede bag rattet. Der blev brugt to våben, det ene en automatfiffel. Privatfoto
Flere mænd åbnede ild mod personerne i den blå Renault og flygtede siden i en hvid Audi. Fire var ude af Audien, mens en femte ventede bag rattet. Der blev brugt to våben, det ene en automatfiffel. Privatfoto

En 24-årig svensk statsborger med oprindelse i Ghana fremstilles tirsdag eftermiddag i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup, hvor han sigtes som den femte formodede gerningsmand til dobbelt-drabet i Sennepshaven i Herlev 25. juni.

I forvejen sidder fire varetægtsfængslet i sagen. En blev anholdt i Aarhus efter dobbelt-mordet, mens tre blev anholdt i Stockholm og senere udleveret til Danmark.

To svenske bandemedlemmer på 21 og 23 år fra banden 'Shottaz' blev likvideret i en byge af ild fra to våben, hvor de sad i en bil sammen med en tredje kammerat, der flygtede uskadt.

Se også: 24-årig fængslet for dobbelt-drab i Herlev: Han vil ikke udleveres

Politiet på Københavns Vestegn mener, at drabsmændene tilhører banden 'Dødspatruljen', der har ligget i blodig konflikt med 'Shottaz' siden 2015.

Den 24-årige, hvis rolle i sagen ikke er nærmere beskrevet af politiet, blev varetægtsfængslet i Sverige 2. september, men afviste frivilligt at lade sig udlevere til Danmark. Derfor er udleveringen trukket ud, men i dag blev den 24-årige transporteret fra det svenske fængsel direkte til Retten i Glostrup.

Grundlovsforhøret finder sted bag lukkede døre af hensyn til politiets fortsatte efterforskning. Teorien er nemlig, at der deltog flere end de fem sigtede i likvideringen af de to bande-medlemmer. Fysisk var der fem på gerningsstedet i en sølvgrå Audi, der åbnede ild med en automatriffel og en pistol. Men politiet mener, at flere andre kan have været med i planlægningen og supporteret de fem drabsmænd.

  To blev dræbt af ild fra et automatvåben og pistoler på Sennepshaven i Herlev. Fire mistænkte er nu bag tremmer, men mindst endnu en gerningsmand er på fri fod. Foto: Kenneth Meyer Krimi Fætre anholdt for dobbeltmord: Er i bande med morddømt teenager

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere