25-årig anholdt for terrorplaner mod Frankrig

Franskmanden var i besiddelse af våben og sprængstoffer, da han blev anholdt ved grænsen mellem Polen og Ukraine

En 25-årig franskmand er sidst i maj blevet anholdt for at planlægge terror mod Frankrig.

Manden blev anholdt ved grænsen mellem Polen og Ukraine, da der blev fundet våben og sprængstoffer, herunder raketstyr og Kalashnikov rifler, i hans bil . Det oplyser det ukrainske grænsepoliti lørdag ifølge Reuters.

Manden er nu i de ukrainske myndigheders varetægt, indtil en eventuel anmodning om udlevering fra Paris. Ifølge det franske indenrigsministerium bliver sagen håndteret af retslige embedsmænd.

Talsmand for det ukrainske grænsepoliti, Oleg Slobodyan, har bekræftet anholdelsen, mens det polske grænsepoliti nægter at kommentere sagen.

Massivt sikkerhedsopbud under EM
Sikkerhedsmyndighederne i Europa er i  alarmberedskab efter angrebene mod Paris i november og Bruxelles i marts.

I tirsdags advarede USA sine borgere om risikoen for flere angreb i Europa og udpegede EM i fodbold i Frankrig som et muligt terrormål.

Når europamesterskabet starter i næste uge, bliver sikkerhedsopbuddet derfor massivt. Franske myndigheder fortalte onsdag, at 60.000 betjente er sat på opgaven for at forhindre og forebygge et terrorangreb. Det skriver NRK.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere